.png)
Du er nok også stødt på ordene "mulesing-fri uld" her på vores webshop - eller andre steder på internettet. Og du har nok spekuleret over hvad i al verden det betød.
Mulesing-fri / mulesing free (eng.) betyder, at teknikken "mulesing" ikke er benyttet på fårene.
STØT DYREVELFÆRD: Køb produkter med mulesing-fri uld
Der har længe været et stigende fokus på dyrevelfærd verden over og mange miljømærker og certificeringer kan kun opnås, hvis man benytter mulesing-fri uld.
Rigtig meget uld, som benyttes til europæiske produkter er derfor mulesing-fri.
Når producenten oplyser at der er brugt mulesing-fri uld, så noterer vi det i beskrivelsen af produktet.
Ved at vælge mulesing-fri uld er du med til at sikre at fårene dermed ikke mishandles.
Følgende mærker bruger kun mulesing-fri uld:
Deres kollektion er strikket i Sverige, og syet sammen på systuer i Baltikum
Svensk familieejet firma fra 1946. De er særligt kendt for deres kogte uld
Dansk firma, der får strikket i Nepal. Dels en produktion der er håndstrikket og dels en produktion der er strikket på pedaldrevne strikkemaskiner.
Flot kollektion de selv designer.
Irsk producent der hører hjemme i Irlands nord-vestlige hjørne.
Deres kollektion er inspireret af de traditionelle fiskere og deres striktrøjer. Designet er både klassisk og ungt.
Hvad er Mulesing:
Mulesing er en noget barsk behandling af de spyfluelarve-angreb som fårene nemt får i Australien og New Zealand pga klimaet.
Mulesing fjerner den angrebne hud på fåret. Og det sker med kniv eller lign. og uden bedøvelse.
Når huden efterhånden heler, bliver den glat og uden hudfolder.
Nu kan spyfluerne ikke længere lægge æg og fåret er beskyttet fremadrettet.
Mulesing er benyttet i Australien, men forbudt i fx New Zealand.
Hvorfor blev Mulesing opfundet?
Spyfluer. Det er svaret.
Spyfluerne lægger nemlig deres æg i fårets hudfolder under den tykke uld, særligt omkring fårets ende.
Larverne kravler ind under huden på fåret, hvor de spiser sig mætte i .... ja, fåret.
Det er naturligvis meget smertefuldt. Der kommer betændelse og fåret kan ultimativt dø.
Pga klimaet i Australien og New Zealand er problemet størst i denne del af verden.
Langt det meste af verdens uld kommer fra de to lande, så vi taler mange får og meget uld.
Hvad gør man i stedet for?
Jeg har forsøgt at finde ud af, hvad man i stedet for gør for at behandle fårene og sikre dem mod spyflueangrebene, der jo fortsat er smertefulde.
En mulighed er at avle på får uden så mange hudfolder, en anden er at behandle det enkelte får med medicin. Men det er godt nok meget medicin med så mange får i Australien.
Men måske ved du det? I så fald hører jeg gerne fra dig.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.